Referat fra generalforsamling 2018
Skjernådalens Lystfiskerforening
Generalforsamling torsdag d. 29./11. 2018 kl. 19.00
I Klubhuset, Ånumvej 160, 6900 Skjern.
Fremmødt: 28 medlemmer og 7 bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af dirigent.
Per K. Pedersen blev valgt.
- Formandens Beretning.
Der blev udelukket 11 personer fra fiskeriet ved Skjern Å i år. Formanden initierede sommerlukningen i SÅS ved at lukke vores forenings vand i juli, da temperaturen kom over 18 grader i dagtiden også. Manglende fremgang for havørreder (hvorfor?), vi har meget gyde- og opvækstvand, spærringer fjernes, men der kommer ikke flere havørreder?
Samarbejde med garnfiskerne er godt, og der er håb for en ændring af slusepraksis fra 2019.
Anbefalinger fra 2018 bliver til regler i 2019. To laks pr dag og 15 pr år. Ændrede regler omkring krogstørrelser og kroggab.
Tak til kontrollørerne, træskærere, vandplejere m.fl. som yder frivilligt arbejde for foreningen, det er værdsat!
- Kassererens beretning og fremlæggelse af det forgangne års regnskab til godkendelse.
Underskud på 21.500 kr. Skyldes primært et lån til fonden til at købe Gildebrødrene ud.
- Kasserens forslag til kommende års budget, herunder fastsættelse af næste års kontingenter.
Der kunne ikke laves et budget for 2019, da vi ikke har en aftale med NS omkring fiskevandet.
Vi skal forhandle fiskevand med NS i 2019. Der er lagt op til prisstigninger.
Forslag til nye kontingenter (kr.) for 2019:
Junior 350 (uændret)
Ungdom 1650
Senior 1800
Familie: 2800
Bestyrelsen har tilladelse fra GF18 til at forhandle med de maks. ændringer ovenfor.
- Orientering fra udvalgene: vandpleje- og Juniorudvalg.
Vandpleje:
Der er lagt 70 m3 sten ud nedstrøms Lundenæs Bro. Ellers har vandplejegruppen været aktive med gydebankespulinger, og der har været god opbakning.
Junior:
To nye juniorledere (Frederik og Simon) har startet vildlaksen op i Laksens Hus fra ultimo oktober. Det er startet lidt sløvt, men vi forventer at vores dygtige juniorledere får flere til. Carsten Staal hjælper til i starten, men det forventes at juniorlederne overtager selv.
- Behandling af indkomne forslag.
Bestyrelsen fremsatte forslag til vedtægtsændring:
Regnskabsåret følger kalenderåret. Generalforsamling flyttes til sidste torsdag i februar. Næste ordinære generalforsamling afholdes i 2020.
Forslag vedtaget.
- Valg af Formand. Formand ikke på valg i lige årstal.
- Valg af Kasserer. Kasserer Hans Hans ønskede ikke genvalg
GF bad Hans Hansen om at fortsætte og kæmpe for foreningen, og det ville Hans gerne. Hans Hansen fik dermed alligevel genvalg som kasserer.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
På valg: Eva Plougstrup Pedersen, Claus Olesen ville gerne afløses og Josua Adamsen modtog ikke genvalg.
Per Pedersen og Martin Skelmose blev valgt ind i bestyrelsen i stedet for Joshua og Claus. Eva modtog genvalg.
- Valg af 1 af 2 revisorer.
På valg: Peter Nissen. Ønskede ikke genvalg.
Sv. Åge Mortensen stillede op og blev valgt.
- Orientering om Skjernådalens Lystfiskercenter og fremlæggelse af regnskab.
Vi satser på at få solgt huset snarligst, foreningen har ydet lån til Fonden, og disse penge skal tilbage til foreningen. Fonden har et underskud for 2018.
Er der noget på skrift om krogstørrelser?
Svar: Ja på SÅS. Det bliver kun med kroggabsstørrelse.
Kan vi gøre noget i foreningen for at undgå prisstigninger?
Svar: Det er NS der bestemmer prisen i sidste ende, men vi kan forsøge at forhandle en god aftale hjem.