Fiskeregler 2016
Bestyrelsen har udsendt flg. pressemeddelelse:
Pressemeddelelse fra Skjernådalens Lystfiskerforening vedr. fiskeregler 2016-sæsonen.
Fiskereglerne ved Skjern Å 2016 sæsonen, Du/I skal være i besiddelse af de 3 kort, Pensionister 2 kort, for udøvelse af fiskeriet (læs mere på http://skjernaasam.dk/).
Husk, at ifølge loven har du pligt til at sætte dig ind i reglerne for det fiskevand, du påtænker at udøve dit fiskeri i.
1. Du skal have Statens fisketegn
(eller PBS-kvittering hvoraf fremgår dit licensnummer).
Kan købes på ethvert posthus eller på nettet.
Bøden for fiskeri uden fisketegn er 560 kr. Lokale kontrollører kan kontrollere fisketegn og indberette til fiskerikontrollen. Bemærk at de lokale statskontrollører er beskyttet iht. tjenestemandsloven.
- Du skal have medlemskort til fiskevandet (dag-, uge- eller årskort eller PBS-kvittering hvoraf fremgår dit medlemsnummer).
Fiskere uden medlemskort bortvises, og udelukkes fra fiskeriet i én eller to sæsoner.
3.Du skal have laksekontingent til Skjern Å á 100 kr. pr. sæson. Kan købes hos bl.a.: Korsholm i Skjern, Fisk Nu i Tarm, Brugsen i Borris, m.fl. samt hos SÅS-kontrollørerne (bemærk at det er forbundet med en merpris at købe kortet hos sidstnævnte).
Midler fra laksekontingentet går til lakseudsætninger og mærkning af disse og er af SÅS blevet forlænget.
Overtrædelse af denne regel medfører bortvisning. Der må ikke fiskes i den nedre del af Skjern Å-systemet uden kortet (læs mere på http://skjernaasam.dk/).
- Der må kun fiskes med modhageløs krog/-e, eller kroge hvor modhagen er klemt helt ind.
Overtrædelse medfører bøde på 2500 kr. Fiskerikontrollen i Esbjerg bemærker at der vil blive “slået hårdt” ned på overtrædere. - Kun én krog pr. agn, og i alt max. tre krogspidser på linen. Altså kun én krog på wobleren.
Overtrædelse straffes med bortvisning og udelukkelse fra fiskeriet. - Overholdelse af regler for fiskeri på kvoten. Der må max. hjemtages 350 laks årligt, delt i to størrelsesgrupper: 185 stk. > 70 cm, 235 stk. ≤ 70 cm.
Er man det mindste i tvivl, skal det komme laksen til gode.
Overtrædelse straffes med bortvisning, udelukkelse fra fiskeriet samt konfiskering af laksen.
- Det tillades kun at fiske med orm, anden agn eller agn med duftstof indtil man har fanget en laks, hjemtaget eller genudsat.
Overtrædelse straffes med bortvisning og udelukkelse fra fiskeriet.
(læs mere på http://skjernaasam.dk/).
Det er, med beklagelse, nødvendigt at præcisere ovenstående, p.g.a. en række overtrædelser i forgangen sæson.
Vore fiskeriopsynsmænd (kontrollører) har øget deres indsats betragteligt, da der blandt lokale og gæster har været nogen der bevidst/ubevidst har overtrådt en eller flere af ovenstående regler. Tag godt imod denne flok frivillige, der også gerne står til rådighed med gode råd.
Bemærker du/i noget der strider imod ovenstående regler, kan der tages kontakt til SÅS, der sender en opsynsmand.
ØLDÅSER og andet affald bringes med hjem. 3 Lodsejere har henvendt sig angående tiltagende mængder af ØLDÅSER ved deres fiskevand. OG DET ER LOKALE LYSTFISKERE. Ligeledes henstilles der til at lodsejere tiltales ordentlig, IGEN ER DET LOKALE LYSTFISKERE DER HAR FORBRUDT SIG.
Knæk & Bræk, med ønsket om en fortsat god sæson til alle.
pva.
Skjernådalens Lystfiskerforening (www.skj-lf.dk)
Stefan Meldgaard